I DoLand drømmer vi om en verden, hvor endnu flere kan sætte et positivt aftryk. For når vi er mange, der trækker i samme retning, kan vi skabe stor positiv forandring.
Derfor har vi skabt et nyt slags fællesskab.
Et fællesskab for den nye generation af investorer, der ved, at afkast og impact kan gå hånd i hånd.
Et fællesskab for investorer som dig og mig, der vil skabe et i morgen, vi kan være stolte af.
Et fællesskab, hvor vi ikke kun snakker om forandring, men hvor vi hæver barren og skaber den.
Med andre ord: Et sted for dig, der vil gøre mere.
I 2016 sagde Jakob Lage Hansen sit job op i den traditionelle banksektor for at skabe DoLand.
Han havde en drøm om at gøre investering let tilgængelig, og give alle mulighed for at sætte deres personlige præg på deres investering. Netop dét er realiseret med DoLand.
DoLand er nemlig en innovativ impact-investeringsplatform, og her kan investeres ned til 500 kr. For selv den lille investering tæller.
Jakob er uddannet økonom ved Københavns Universitet og Berkeley, USA.
Han har 16 års erfaring i investeringsbranchen med en fortid i bl.a. Nationalbanken, Danske Bank, SEB og BankInvest. Undervejs har han opbygget nye forretningsområder, drevet forandringsprocesser, været ansvarlig for strategi for produkt- og forretning og haft hovedet dybt nede i markeds-research indenfor finans.
I dag består DoLand af syv medarbejdere med profiler indenfor investering- impact & ESG, kommunikation & salg samt tech & design. Vi holder til i Copenhagen Fintech Lab med en række andre spændende startups.
Udover teamet på Christianshavn, består DoLand også af en bestyrelse og et Impact Panel.
DoLand er et selvskabt ord, som vi synes, fortæller meget præcist, hvem og hvad vi er, og hvad vi arbejder for. Vi er en bevægelse, et fællesskab, et Land for alle os, der tager stilling og tager action. Os, der tror på, at netop vores indsats kan være med til at gøre en forskel for verden – og som ikke er bange for at handle på det: Do’ers. Vi er DoLand.
DoLand har tiltrukket kapital for at finansiere udviklingen af platformen. Det betyder, at DoLand ejes af mere end en person. Det er dels stifterne af DoLand, Jakob Lage Hansen og Johan Holst Nielsen, og derudover en række såkaldte business angels, som er formuende enkeltpersoner.
De har tilført kapital mod at få en ejerandel af DoLand. Mange af disse har både relevant viden og hjertet på rette sted, og har derved på mange måder bakket op om DoLands rejse.
Den største eksterne investor er iværksætteren Jonathan Tjoa Algreen. Firmaet Optimal Invest har også lavet en investering i DoLand, da vi samarbejder om forskellige initiativer.
Endelig så har vi gennemført en såkaldt crowdfunding-kampagne på Funderbeam, hvor man kunne investere i DoLand og få ejerandele for relativt små beløb. På platformen sættes andele også løbende til salg, så der er mulighed for at blive medejer af DoLand - selv for dig.