
Impact events
DoLand



Vi vil gerne byde dig indenfor i maskinrummet og møde vores bestyrelse.
Bestyrelsen er et hold af kompetente mennesker med hjertet og hjernen på rette sted, der drømmer om, at DoLand bliver den største bæredygtige investeringsplatform og fortsætter med at være den mest ambitiøse finansielle aktør inden for teknologi og innovation, der gør en positiv forskel i verden.
Med hver deres profil bidrager de til, at DoLand bliver en bedre version af sig selv. Det betyder, at du som medlem altid vil opleve, der sker forbedringer i dine mulige investeringer, din brugeroplevelse og fordele.
Bestyrelsesformand Jesper Kring, der med sine mange års erfaring inden for start-ups og forretningsudvikling hele tiden har øje for, hvordan DoLand forbindes bedst muligt med verden omkring os og på en levedygtig måde.
Kristina May er CEO i AM Copenhagen - et af Danmarks førende grafiske bureauer, hvor hun bringer virksomheders ambitioner og fortællinger til live gennem medrivende design og brand strategi.
Morten Halborg er stifter af Climentum Capital og har derudover 15 års erfaring indenfor kapitalforvaltning, hvilket gør ham til en indsigtsfuld og branchekendt medspiller i DoLands forsøg på at gøre op med business as usual.
Jesper Ihlemann er med-stifter og direktør i Optimal Invest, der som en del af DoLands nye ejerkreds, bruger sin viden og erfaring med succesfuldt at udfordre finansverdenens gængse omkostninger, transparens og stadig skabe produkter med høj kvalitet.
Christina Rind Helsbro er en af landets skarpeste bureauprofiler inden for marketing og udvikling af digitale løsninger, og har en fortid i både Kunde&co og som tidligere medejer af Magnetix. Det er områder som er helt afgørende for de næste års arbejde i DoLand, så flere kan lære os at kende og trives i brugen af vores platform.
På billedet er også Jakob Lage Hansen, som du måske allerede kender af navn, er DoLands stifter og CEO. Med et brændende ønske om at bryde barrierne for at almindelige mennesker kan gøre en forskel med deres opsparing, startede han efter 13 år i banksektoren det, der i dag hedder DoLand.
Den nye bestyrelse mødtes for første gang i går og satte retning på arbejdet den kommende tid.
Nu - i arbejdstøjet!
DoLand
DoLand
Når du investerer, eller overvejer at gå i gang, er det godt at have forståelse for, hvordan aktiemarkedet opfører sig i en krisetid.