Sådan investerer vi dine penge

At investere bæredygtigt betyder, at man investerer med ambitionen om at gøre en positiv forskel kombineret med ønsket om attraktive finansielle afkast. Det betyder, at man investerer i veldrevne virksomheder, der bidrager til at løse verdens største udfordringer.

Bæredygtighed & investeringer

Hvad mener vi, når vi siger bæredygtig investering? At investere bæredygtigt betyder, at man investerer med ambitionen om at gøre en positiv forskel kombineret med ønsket om attraktive finansielle afkast. Det betyder, at man investerer i veldrevne virksomheder, der bidrager til at løse verdens største udfordringer. Det kan være grøn omstilling eller fx sygdomsbekæmpelse. Det at kombinere hensynet til gode afkast og bæredygtighed er derfor helt essentielt, når du investerer med DoLand.

Sådan vælger vi de rigtige produkter

Der findes flere tusinde investeringsfonde, hvilket kan gøre det uoverskueligt at komme i gang med at investere. I DoLand er vi både eksperter på investering og bæredygtighed, og vi vurderer løbende de tilgængelige fonde. Når vi analyserer, om en fond giver attraktive afkast og om bæredygtighed er integreret, bruger vi en struktureret tilgang, som hjælper os med at beslutte, om fonden skal på DoLands platform.

SÅDAN UDVÆLGER VI FONDE:

  1. Først anvender vi FN’s 17 verdensmål som et overordnet værktøj, når vi undersøger markedet. Det gør vi, for at vi meget hurtigt kan sortere de fonde fra, der ikke tager hensyn til bæredygtighed.
  2. Dernæst analyserer vi hver fond for at undersøge, i hvor høj grad bæredygtighed er integreret. Her kigger vi særligt på fondens strategi for bæredygtighed, investeringsteamet, kompetencer omkring bæredygtighed, gennemsigtighed og om fonden grundlæggende investerer i overensstemmelse med temaet.
  3. Til sidst laver vi en helhedsanalyse, hvor bæredygtighedsanalysen kombineres med en finansiel analyse for at sikre konkurrencedygtige afkast og priser ved at undersøge historiske afkast, en række finansielle- og risikoparametre og om prisen på fonden afspejler værdien, der skabes for dig som investor.

“Jeg står op hver morgen for at gøre en positive forskel og sikre et attraktivt afkast”

Martin Larsen Investment & Impact manager

Den bedste guide til bæredygtig investering

Det skal være nemt både at forstå investering, og at komme i gang. Derfor har vi lavet en guide, der introducerer bæredygtig investering. Fortæl os endelig, hvis der er information du savner!

Priser

I DoLand gør vi alt det vi kan for at sikre dig attraktive priser. Derfor har vi bl.a. ingen minimumsgebyrer, så du selv for mindre beløb kan komme i gang med at investere. Når du har gennemført rådgivningen vil du kunne se prisen for lige præcis din investering. De viste priser er angivet ift. det investerede beløb.

DoLand
Du betaler DoLand for rådgivning, videreformidling af dine ordrer, løbende monitorering af din investering og for DoLands platform.
0,5%
årligt
Investeringsprodukter
Når du investerer i et produkt, fx grøn omstilling, betaler du for kapitalforvalterens administration og investeringsekspertise. Omkostningen afhænger af din investering, herunder valg af temaer. DoLand modtager ikke kommission.
0,15 - 1,05%
årligt
Partnerbank og handel
Du betaler Saxo Bank for at handle og opbevare dine investeringer. Derudover er der også omkostninger når man handler på en børs. Omkostningerne afhænger af din investering og investeringshorisont. Intervallet viser et typisk niveau, og prisen kan være højere eller lavere.
0,1% - 0,4%
årligt

Kom i gang med din bæredygtige investering allerede i dag

Må vi gøre dig klogere på bæredygtige investeringer?

Hold dig opdateret med nyheder indenfor DoLand Community og bliv inspireret til bæredygtige investeringer.