For at sikre, at DoLand hele tiden udvikler og tilbyder produkter, der både er en god investering og som gør mest mulig forskel for den verden, vi lever i, har vi sammensat et kompetent og diverst Impact Panel.
dPanelisterne har bred erfaring inden for investering og CSR og ved, hvad der rør sig inden for den globale, bæredygtige dagsorden. Fælles for dem er, at de har en holdning, masser af erfaring, udsigt og ambition, som kommer DoLand, jer og verden til gavn.
Impact Panelet mødes og drøfter tendenser og nye muligheder, der kan gøre en positiv forskel.
Panelets fornemste opgave er at sikre, at DoLand altid går forrest og er helt up-to-date, når det drejer sig om investeringer i en fremtidssikret udvikling.
Founder & Managing Partner, Nordic Impact Funds
I 2016 startede Lisbeth Nordic Impact Funds (NIF). NIF investerer i bæredygtige virksomheder, der har gode løsninger til forbedring af levevilkårene for kvinder og udsatte samfundsgrupper i Østafrika.
Hun er derudover rådgiver for Røde Kors på innovative finansielle produkter som catastrophe bonds og Community Inclusion Currencies. Lisbeth er uddannet økonom fra KU og MBA og har en baggrund som Vicedirektør i SOS Børnebyerne samt fra Nationalbanken, IMF og Verdensbanken.
Chief Commercial Officer SME, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Michael er chef for SMV-området i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er etableret i 2023 som en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, og som skal bidrage til at gøre Danmark rigere og verden grønnere ved at give danske virksomheder én fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
Michael var forinden direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond, der har vist, at grøn omstilling er god forretning. Har derudover en fortid som direktør i NCC Property Development og før det 11 år som direktør i Corporate Banking i FIH Erhvervsbank. Han er medlem af Innovationsfondens Missions International Advisory Board.
Founder, TOOL (The Ocean Opportunity Lab)
Norske Birgit betegner sig selv som en rebel med et hjerte, der banker for bæredygtighed. Hun er founder af TOOL, som er verdens første flydende lab (placeret på en husbåd) for innovatører på tværs af havrelaterede industrier, bæredygtighed og tech.
Birgit er gået fra “school dropout” til generalsekretær i Youngship International og første kvindelige direktør i Nor-Shipping. Hun har frontet #MeToo i Global shipping og har formands- og bestyrelsesposter i flere maritimt relaterede transformations- selskaber; heriblandt Greenstat. Birgit var deltager i ‘The Social Movement’ i tv-serien ‘4 Days to Save the World’. Derudover var hun den første private ejer af en hydrogenbil i Norge!
Managing Partner, Founder, Climentum Capital & Bestyrelsesmedlem i DoLand
Morten er founder af Climentum Capital, som er en venturefond drevet med det formål at levere massive CO2-emissionsreduktioner via investering i de mest attraktive europæiske klima-tech selskaber. Han har en fortid hos Skandia Koncernen, hvor han i knap 15 år har beskæftiget sig med stort set alle aspekter indenfor kapitalforvaltning.
Som adm. direktør i Skandia Asset Management og investeringsdirektør i Skandia DK, arbejdede han, sammen med sit team, intensivt med ansvarlighed og bæredygtighed. Morten er desuden medlem af juryen i EY Social Entrepreneur of the Year.
Chef for ’Klimaforandringer, Transport og Energi’ i det Europæiske Miljøagentur
Eva har mange års erfaring indenfor klimaområdet både i Danmark og i EU. Hun er tidligere været sekretariatschef for Klimarådet og har ledt internationale forhandlinger vedrørende klimapolitik til FN’s Klima Konference i 2009, COP15. Hendes erfaring er særligt inden for politisk arbejde, og har i EU-regi været Kabinetchef og rådgiver for Connie Hedegaard i hendes tid som EU-kommissær.
Co-founder, Home.Earth
Søren er ex-Chief Sustainability Officer hos Mærsk og har 10 års erfaring med impact-investeringer fra organisationer som Katapult foundation og Nordic Impact samt founder af NIIN (Nordic Impact Investing Network). Derudover er han co-founder og bestyrelsesmedlem i Lifeline Robotics, investor og advisor i GRIM, Sky.Garden og Be My Eyes osv.
Han er associate partner i Dare Disrupt (tech and disruptive innovation) og har 5 årigt engagement bag sig, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Ashoka Skandinavien, co-founder af BLOC (blockchain for open collaboration) og Senior Advisor for UNOPS, FN (2013-2021).
Director for sustainability, Advice
Kristoffer har tidligere arbejdet som Nordisk Direktør for Bæredygtighed hos NTT Data, for EU, FN og Dansk Institut for internationale studier og har startet selvstændigt konsultentfirma med både offentlige og private kunder.
Han er ekspert i, hvordan bæredygtighed i stigende grad bliver et konkurrenceparameter og en værdiskaber for virksomheder og organisationer. Dette stiller han skarpt på i bogen ’Forretning for Fremtiden’ og har desuden undervist i bæredyg forretningsudvikling for Mandag Morgen, Aros Business Academy, CSR Forum m.m.