Hvor bæredygtig er din investering i virkeligheden?

Hvor bæredygtig er din investering i virkeligheden?

Som nogle af de første i Danmark gør vi det nu muligt at se den konkrete forskel, en bæredygtig investering er med til at skabe. 

Med funktionen "Mit Impact" er det nu muligt at se, hvor meget din egen personlige  investering via DoLand påvirker verden i en positiv retning målt på fx CO2, fossile brændstoffer og grønne kilowatt-timer. Den positive effekt af din investering måles som forskellen mellem din bæredygtige investering og en gennemsnitlig traditionel investering.

Hos DoLand ønsker vi at skabe en mere bæredygtig verden. Vores bidrag er at flytte grænserne for investeringer, der både er attraktive og gør en reel forskel. Og arbejder hver dag for at mobilisere kapital over mod netop de bæredygtige investeringer. 

Derfor er det helt afgørende, at vi vælger de rigtige investeringer, men også at vi formår at konkretisere og sætte tal på, hvor bæredygtige dine og vores investeringer i virkeligheden er i forhold til mere brede investeringer. 

Med funktionen 'Mit Impact' tager vi et stort skridt i den rigtige retning

Investering kan i forvejen være kompliceret. Og bestemt ikke mindre kompliceret, hvis du vil investere bæredygtigt, men reelt ikke ved, hvilken forskel din investering gør.

  • Hvor meget CO2 generer mine investeringer?
  • Hvor mange fossile brændstoffer undgår jeg?
  • Hvor mange kilowatt-timer grøn energi er jeg med til at generere?

Blandt de første - igen

Vi er igen blandt de første i Danmark til at tage de første skridt, denne gang mod fuld gennemsigtighed. Et skridt, vi har taget sammen, og i tæt partnerskab, med vores gode partnere fra Matter. 

Matter står bag de faktiske beregninger og har bidraget stort til dette vigtige projekt. Et projekt, vi håber vil inspirere til at endnu flere vil investere bæredygtigt.

Jo flere vi er, jo større forskel kan vi skabe...

Vi kan allerede nu godt løfte sløret for, at investorerne på DoLand sammen er i gang med at gøre en vigtig forskel for verden. 

Mere end 50 ton CO2. Så meget mindre er vores samlede årlige aftryk, i forhold til hvis vi alle havde investeret bredt og ikke målrettet bæredygtighed. Og vi er kun lige startet.

Det er vi meget stolte af. Tak til jer alle!

Det er et bevis på, at det vi gør sammen, gør en forskel. Hver eneste investering er vigtig, og har ikke kun genereret et attraktivt afkast, men er et vigtigt bidrag til at løse nogle af vor tids største udfordringer. 

Et eksempel på en investering på 5000 kr.

Et meget konkret eksempel: En investering via DoLand på 5.000 kr. kan have et årligt CO2 aftryk der er mere end 35 kg mindre end en gennemsnitsinvestering, og være med til at generere 9 kilowatttimer vedvarende energi. Så ja, vi kan alle gøre en konkret og vigtig forskel!

Dette er kun starten 

Og det gode er, at dette kun er starten. Vi er meget motiverede af, og arbejder på højtryk for, at tilbyde nye og spændende indsigter omkring effekten af bæredygtige investeringer. 

Indtil videre måler 'Mit Impact' på grøn omstilling og klima. To af vores mest populære temaer har fokus på de områder, og derfor er vi startet her. Men det er kun begyndelsen, og vi vil snart åbne op for impact oversigt på andre områder.

Vores ultimative mål er at kunne vise meget konkret, hvordan investeringer via DoLand er med til at skubbe verden i en mere bæredygtig retning indenfor mange forskellige parametre. 

Opret din bæredygtige investering allerede i dag ved at klikke her

 

Om Matter og baggrunden for tallene 

Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i de mange forskellige bæredygtige målestokke, der findes. Derfor har vores partner Matter taget en anden tilgang til tingene, og har droppet det klassiske rating-system. Matter måler i stedet præcist og dejligt konkret, hvad aftrykket er ved dine investeringer i forhold til en gennemsnitsinvestering.

Det gør de med en analyse af investeringer ud fra mere end 50 forskellige kilder, der altså til sammen giver det et konkret billede af fx en investerings CO2 aftryk, og hvordan investeringer påvirker omstillingen til vedvarende energi. 

Stort cadeau og tak til Matter for deres store indsats på området!