Samtaler for fremtiden: Investeringer i bæredygtige fødevarer kræver systemisk forandring og nye finansielle instrumenter Samtaler for fremtiden: Investeringer i bæredygtige fødevarer kræver systemisk forandring og nye finansielle instrumenter

Samtaler for fremtiden: Investeringer i bæredygtige fødevarer kræver systemisk forandring og nye finansielle instrumenter

Samtaler for fremtiden: Investeringer i bæredygtige fødevarer kræver systemisk forandring og nye finansielle instrumenter 

Business as usual er ikke en mulighed, hvis Danmark også om 10 år skal kunne kalde sig en stolt  fødevarenation og ikke tabe i den globale bæredygtighedsdagsorden på gulvet til nabolande som Holland. Der er brug for en systemisk forandring af vilkårene for at skabe og investere i fremtidens forretningsmodeller. 

Sådan lyder budskabet fra en række praktikere i og omkring fødevarebranchen efter den første rundbordssamtale i DoLands nye format ‘Samtaler for fremtiden’. Et format vi har udviklet i samarbejde med det formålsdrevne konsulenthus, Partnerskabshuset Krydsfelt. 

En række ambitiøse aktører i og omkring den danske fødevarebranche udgør en ny videns- og samtalegruppe organiseret af os i DoLand. Vi mener det nemlig seriøst, når vi siger, at vi vil være mere end en investeringsplatform. Vi ønsker at skabe bevægelse for en bæredygtig fremtid, og vores samtaleformater har til hensigt at engagere forskelligartede aktører i en faciliteret dialog, der skal komme med bud på, hvordan vi i Danmark skaber de bedste vilkår for bæredygtige investeringer i fødevarer. 

Disse var med: Sidsel Poulsen, Sebastian Nielsen, Jasmina Pless, Jeanette Duus, Anna Bak Jäpelt, Sybille Kyed og Jakob Lage Hansen fra hhv. Dansk Vegetarisk Forening, SLOW, Dansk Erhverv, JunkFood, Tænketanken Frej, Økologisk Landsforening og DoLand. 

Tak for jeres nysgerrighed og mod til at bidrage til den ærlige dialog.

Tre afgørende indsigter fra samtalen: 

1) Vi har brug for et paradigmeskift i måden, vi driver og understøtter fremtidens forretninger

En forudsætning for at skabe tilstrækkelig stor bæredygtig forandring er, at vi skal tænke forretning og samfundsudvikling på en helt ny måde, end vi har været vant til. Danmark bliver hægtet af det bæredygtige “konkurrencetog”, hvis vi blot forsøger at lappe huller i vores nuværende system. Vi skal i stedet se på, hvordan vi ændrer selve systemet omkring virksomhederne og deres løsninger. Regenerative principper skal indarbejdes, og de rette finansielle instrumenter skal stilles til rådighed, som kan underbygges af at der sættes den rigtige pris på eksternaliteter som fx CO2. Derved får forretningsmodeller og værdikæder, der bygger på en anden type mindset end den konventionelle forretningstilgang, mulighed for at spire til gavn for Danmark. Kun sådan kan vi også om 10 år kalde os en stolt fødevarenation med fokus på bl.a. plantebaserede fødevarer.

2) Transparens og sporbarhed er én af nøglerne

Investoren og forbrugeren kan kun lykkes med at træffe bæredygtige valg, hvis vi gør det på et oplyst og gennemsigtig grundlag. Derfor skal open source-tilgange med åbenhed, gennemsigtighed og deling af data og metode være et krav til virksomheders forretningsmodel. Hvis alle lægger alt frem, er der ingen konkurrencefordel ved at holde på information. På den måde er al viden dokumenteret, gennemsigtigt, sporbart og tilgængeligt hele tiden, og alle kan nyde godt af fælles indsigter til gavn for innovationen på tværs af sektorer og landegrænser, og kapitalen kan flyde i retning af mest mulig impact og afkast. 

3) Dialog på tværs af økosystemer er nødvendigt

Ingen aktører kan drive bæredygtig forandring alene, og det vil aldrig være en enkelt organisation, der skaber bæredygtig forandring i sin egen silo. Derfor er dialog på tværs af økosystemer nødvendigt, da dét at forstå kompleksitet og forskellighed gør det muligt at navigere i kompleksiteten på tværs af kompetencer, interesser og brancher til gavn for flere. Netop den pointe understøtter fortsat behov for et samtaleformat som dette, da vi kun ved at indgå i dialog på tværs kan identificere udfordringer og løsninger og forløse potentialer i fællesskab. 

Fremtidens løsninger skaber vi i fællesskab 

Løsninger med potentialet til at transformere vores samfund bliver skabt, når vi tør tænke stort i fællesskab. Med samtaler for fremtiden skaber vi et rum, hvor der er plads til forskellighed og innovativ tænkning – og kun på den måde bliver vi i stand til at imødekomme de komplekse udfordringer.

Dette nye format gør os i stand til at spille hinanden bedre på tværs af brancher, interesser og kompetencer, og sammen kan vi flytte langt mere, end vi kan hver især. Hvordan vi investerer i dag, skaber fremtidens løsninger i morgen. Samtalepartnerne kommer med vidt forskellige udgangspunkter, holdninger og ressourcer, men har et fælles mål om at komme med svar på, hvordan vi skaber de bedste vilkår for fremtidens fødevarer med udgangspunkt i barrierer, løsninger og potentialer. 

Vi vil sætte bæredygtige investeringer i øjenhøjde, da vi tror på, at jo flere investorer vi er, desto mere power har vi. Og med power kommer impact. Det lyder måske meget nemt, men det er det selvfølgelig ikke, og én ting er sikkert: Ingen af os kan skabe en bæredygtig fremtid alene. Derfor er kritisk konstruktiv dialog vejen frem.

Vi glæder os til at slå dørene op til endnu en samtale om bæredygtige investeringer for fremtiden.