På årets Heartland Festival var vi igen tilstede, og du kunne besøge DoLand Lounge til en snak om bæredygtige investeringer. Vi teamede op med Heartland i håbet om at sprede kendskabet til den bæredygtige dagsorden, vi arbejder for hver dag.
Skal vi lykkes med den globale bæredygtige transformation, kræver det nemlig massive investeringer for at nå i mål, og derfor har vi sat os for, at alle på Heartland skulle have adgang til viden og mulighed for at komme i gang.
Både virksomheder og private var velkommen i Loungen i Wonderland, hvor vi fortalte om, hvordan bæredygtighed og afkast kan gå hånd i hånd og diskuterede investeringernes bæredygtige dilemmaer - blandt andet vedr. atomkraft, våben og grøn transition i virksomheder.